LIMFJORDSPIGEN

I Pigen fra Limfjorden henter Aakjær inspiration og erfaring fra 1. verdens krigs rædsler og lader en ny værdimåler komme til orde. Det hele skal vendes på hovedet.

Den paterikalske erosverden har vist sig fra sin skyggeside. Den har kun ført død og ødelæggelse med sig.

Mandens såkaldte høje idealer skal omstødes. Der er ikke kun tale om fysisk social elendighed. Hele det mentale i samfundet er sygt og skal helbredes gennem kvindelig kærlighed.

Transformationens værktøj er surrealismen, som Aakjær holder nemsomt i hånden. Teknologien som tidligere slog mennesker ihjel skal bruges i kærlighedens tjeneste. Hele denne tankegang har han måske hentet hos Chagall og Reich. Leveradøren har givet været Jo Jacobsen, der havde meget stor kendskab til nyere europæisk tankegang i 1920'erne. Jo Jacobsen kendte personligt Wilhelm Reich.

I Danmark tog de fremtrædende kvindelige forfattere fat på en forældet opfattelse af seksualivet, hvor kvinder skulle være den passive og mændene den aktive.

Aakjærs møde med Agnes Hemmingsen og senere møderne i Struer hos Buchholtz med Jo Jacobsen og Thit Jensen og deres litteratur - viste ham noget ganske andet.

Det skabte grobund for en mental revolution, som "Pigen fra Limfjorden" er udtryk for.

 

 

(Rigmor Saltbæk): ”Men denne ene flod [erotik] i os er så stærk, at den figurlig talt, kunne trække mølleværker; åh, vi kunne løfte samfundet himmelhøjt over det nuværende niveau, hvis I mænd blot vidste at ta’ de grundkræfter i brug, som slumrer i jeres koner og kærester, og som hyppigst kun får én anvendelse: barselsengen! Forstår De hvad jeg mener?"

(Stjernholm)"Forstår De Dem selv, frøken?” (s.68)[Min tilføjelse]



(Stjernholm til Rigmor Saltbæk) "Nej, hvordan er det dog, De taler, frøken! De fortabt, fordi De engang imellem ligger under for deres rige temperament. Jeg er ved at forstå, hvordan det går til, at præsten og Indre Missionen får den magt over kvinder, som det har vist sig, de har. Med det sikre instinkt, som de ejer, der går mest blindt på, har præsten valgt sig den grunddrift i kvinden, som det erotiske er; på den opbygger han hele sin syndserkendelse; der henter han alle sine prækentekster om synd og fordømmelse, hvorved han får kvinderne til at tvine, nej, hyle som hunde! For her kan de ikke slippe udenom; er det synd at nære erotiske fornemmelser, da er vi store syndere alle, da er Helvede de fleste vis! Men heller ikke her går det så galt, som præsten præker. Det sjette bud har altid været et meget tvivlsomt bud”. (s.69)


Agnes Hemmingsen

 (1868 – 1962)

Jo Jacobsen (1884 - 1963)

Thit Jensen (1876-1957)

Wilhelm Reich (1897 - 1957)

 

Johannes Buchholtz

(1882 - 1940)

 

Marc Chagall (1887-1985)

 

ELLER RING PÅ

42 59 20 07